(Klik på billede af hingst for afstamning på ventet føl)
Præmiehingst i 2011 og fløjningst i 4-årsholdet 2012!
Zonik er efter den hollandske fløjhingst Zack og bronzemedaljehoppen Romanik.
Unghingst af fremragende type, storrammet og med særdeles gode grundgangarter samt et top exterieur, som gør ham til en af sin årgangs mest interessante beskeleraspiranter.
Moderstammen tæller en lang række internationale dressurheste. Zonik's mor, Romanik er tilkendt bronzemedaille og MM Dunja var finaledeltager i 4 års championatet og placeret i Prix Saint Georg under Andreas Helgstrand.
Zonik er nu solgt til Glock Horse Performance Center i Harskamp i Holland der er sponsor for de hollandske topdressurryttere Edward Gal og Hans Peter Minderhoud.
Ridehesten skrev:
Zonik blev kåret som 3-årig præmiehingst i Herning i 2011, hvor han samtidig stod til rådighed i den tyske avl igennem Paul Schockemöhle. I 2012 blev Zonik færdigkåret med bl.a. fire 9-taller og udmærket med opdrættermedalje i sølv samt tildelt Aage Ravns Vandrepræmie som bedste dressurbetonede 4-års hingst.
For Andreas Helgstrand og Zonik blev 2012 til en fremragende stævnesæson med få starter, hvor de fik vist de store kvaliteter, som den danske hingst indeholder. I kvalifikation, mellemrunde og finale af DRF Dressurchampionat blev det til imponerende sejre med bl.a. karakteren 10 for trav.
Mange øjne fra den internationale dressurverden hviler for tiden på danske heste, der har gjort sig stærkt bemærket de seneste år. Således har Zonik naturligvis heller ikke undgået international opmærksomhed, og det er altså blevet den østrigske Gaston Glock, sponsor for det hollandske dressurpar Edward Gal og Hans Peter Minderhoud, der trak det længste strå og nu har erhvervet sig den danske tophingst.